5
2007
Hvid baggrund på dine produkter – eller?
Jeg får ofte spørgsmålet om hvordan man bedst mulig fotografere eller fritlægger sine billeder så de har en helt hvid baggrund, og det er også tydeligt at se at langt de fleste netbutikker anvender billeder hvor deres produkt er fotograferet på en hvid baggrund, eller fritlagt i photoshop bagefter.
Der findes tonsvis af gode guides til hvordan man fritlægger ude på nettet, og dem vil jeg egentlig ikke komme ind på i denne artikel. Nej jeg vil fokusere på om det egentlig er en god ide for netop dig at præsentere dine produkter på hvid baggrund.
Varme og imødekommende produktbilleder
Personligt synes jeg godt en shop kan virke lidt kold, kedelig og måske endda trist at se på hvis alle produkter ligger på en klinisk hvid baggrund.
Derfor vil jeg vise nogle gode eksempler frem hvorpå man kan få liv i sine produktbilleder, uden det ødelægger det for den besøgende at se detaljerne på produktet.
Et af de sites jeg har forelsket mig i er http://www.jegem.com/ de har nogle super flotte produktbilleder som virkelig gør at man føler sig velkommen, og stadig får man deres smykker at se fra forskellige vinkler og et enkelt bilede hvor smykket er anvendt på en person.

Grunden til jeg godt kan lide deres billeder er at de har valgt en meget neutral varm baggrund, som variere en lille smule fra billede til billede, den er en smule sløret og ikke alt for i øjenfaldende – og bedst af alt, det er rigtig nemt at lave noget lignende selv.
Baggrundstapet til produktbilleder
En anden teknik man kan anvende er at købe sig til nogle baggrunde, netop beregnet til dette. Man kan både købe baggrunde der passer til de enkelte ”lys telte” men som også kan anvendes uden, eller direkte købe noget tapet man kan lide. Bare husk det helst ikke må skinne alt for meget, da det kan give reflekser. Så jeg vil klart anbefale man køber noget der er egnet til fotografering, især også fordi de som regel passer bedre til dine produkter.
Tabletopstudio har et stort udvalg som også kan findes i mange danske butikker.
http://store.tabletopstudio-store.com/clacri.html
Bare husk på at baggrunden må ikke være for markant, da det kan tage fokus fra dine produkter – og det er trods alt dem der skal sælges.
Men jeg synes et billede som dette
er langt flottere med en baggrund, det giver et helt andet billede end hvis det var på hvid baggrund

Billederne er venligst udlånt af jegem.com og tabletopstudio.com
8 Comments + Add Comment
Leave a comment
Nye indlæg
- 20 gode ideer til corporate blogging
- Fra fortrydelseskøb til glade kunder
- 100 tips til din webshop (del 2)
- Baggrundsmusik på din webshop?
- Konverteringsrater over 15%
- E-handel i tal 2008
- 100 tips til din webshop (del 1)
- 7 gode artikler om Google Analytics
- Inspiration til din efterårskampagne
- Tygsen.dk i nye klæder
Nye kommentarer
- jon til Tag gode produktbilleder til din webshop
- Produktbilleder til din Webshop er Essentielt til Tag gode produktbilleder til din webshop
- Morten Levorsen til Tygsen.dk i nye klæder
- Gode råd om produktbilleder til din webshop | Divergens - din Golden Planet OpenBizBox specialist til Tag gode produktbilleder til din webshop
- Glenn Ganderup til Photoshop textures
- Søren Sprogø til Konverteringsrater over 15%
- Jesper Skov til Fra fortrydelseskøb til glade kunder
- Ar der til Tag gode produktbilleder til din webshop
- Plus Pigen til 100 tips til din webshop (del 2)
- Stasiu til Baggrundsmusik på din webshop?
An article by





Helt klart et godt argument. Jeg synes også at det viser produkterne på en mere professionel måde med en sløret baggrund end den kliniske hvide som så mange fristes til at bruge.
Ofte bliver det også et ret uheldigt billede når folk forsøger at “rengøre” billedet til ren hvid. De får lavet nogle grimme kanter som regel.
Har du selv “rengjort” det nederste billede? Hvilket program?
Tak for din kommentar Brian.
det sidste billede har jeg selv fritlagt ja, det kunne dog gøres meget bedre hvis man brugte mere end 5 min.
Måden det er gjort på er ved at lægge en path omkring objektet, lave en selection(ofte kan det være ret smart lige at contracte den 1 enkelt pixel så du får den farvede kant om objektet væk)
Og til sidst er der bare lagt en svag blød brush under elementet så det virker som en skygge.
Helt vild med det første billede – og enig med dit et godt stykke af vejen. Jeg har taget godt 200 produktbilleder hvor jeg netop har hvid baggrund fordi, det gav et flotter helhedsindtryk.
Det der sker med en webshop er, at alle varerne kommer til at stå side om side. Derfor synes jeg at det er flottere med produktbilleder der er stil rene.
Men det giver rigtigt meget arbejde i Photoshop…
Selv bruger jeg gerne “Magic Lasso” til at lave masken med – og bløder den op med en Blur af masken – eller en “Feather” af myrestien.
Tak for et godt indlæg.
Potter
Hej Potter, ingen tvivl om at packshots på en hvid baggrund kan være rigtig lækre. Men jeg synes bare ofte problemet er at de bliver fritlagt i photoshop og dermed får en hvid baggrund.
Når folk så gør dette glemmer de alt om lys og skygger ,hvilket for billedet til at virke meget urealistisk og klippet ud.
Så hellere bruge lidt flere penge på udstyr og tid, så billedet har en hvid baggrund når det tages, og så nøjes med småjusteringer i photoshop, på den måde bevarer man naturlige skygger og lyset passer.
Hej,
Da jeg er en nybegynder af photoshop ville jeg høre om du evt. kunne lave en tutorial af hvordan du har fritlagt det sidste billede?!
På forhånd tak.
Hej Nicky,
Jo det kan du tro, vi er dog hårdt hængt op i firmaet, så jeg ved ikke lige hvornår jeg får tiden til det. Men det er nu ganske enkelt så håber jeg lige får tid til at skrive en mindre guide i løbet af ugen.
Hemmeligheden er: Koncentration, præcisition og perfektionisme. Min fritlagte vase kunne sagtens have været gjort bedre.
I korte træk så skal du i gang med Pen tool, et værktøj du måske endnu ikke har stiftet bekendtskab med, og det kan være lidt tricky at bruge i starten, men når du mestrer det så kan du fritlægge hvad som helst (næsten )
Men som sagt jeg skriver gerne en lille guide så snart jeg får lidt tid til overs.
Tak for rådene.
Ser frem til din guide
Hej Nicky, så er der kommet en lille gennemgang af de forskellige metoder, jeg håber du kan lide den.