nov
11
2007

Fritlæg dine produktfotos

Jeg har nu i noget tid lovet en artikel omkring fritlægning, og den kommer her. Jeg vil ikke lave direkte tutorials til photoshop, da der er rigtig mange måder at fritlægge billeder på, men jeg vil i stedet gå de forskellige metoder igennem og fortælle lidt om hvornår og hvordan de bruges bedst. Jeg vil samtidig linke til photoshop tutorials der tager dig skridt for skridt igennem fritlægninger.

Mange af de produktbilleder man tager, tages som regel på en solid baggrundsfarve hvor objektet der skal fritlægges står en smule i kontrast til denne.
Det gør det rigtig nemt at fritlægge, og skal billedet kun bruges til fremvisning i mindre størrelse på nettet så kan photoshops automatiske værktøjer være ganske udmærkede til dette. 

Magicwand
Magic eraser tool
Background eraser

Og har man den nyeste udgave af photoshop – Photoshop CS3 så kan dette værktøj også bruges
Quick selection tool

Men disse værktøjer kender de fleste der har leget lidt med photoshop, og i 95% af tilfældene virker de simpelthen ikke godt nok, kanten bliver grim at se på.

Så i stedet skal man i gang med nogle værktøjer der ikke er så fuldautomatiske, og som kræver noget tid at lære at kende. Så følg de guides jeg linker til, men tro ikke du mestrer dem i første forsøg, det kan være bøvlet lige at lære at kende.
Da jeg gik i Viborg på medieskolen husker jeg tydeligt en helt klasse sidde og bøvle med især Pen tool, mens læren stod med et smørret smil og mestrede det så det så ud som en leg.
Værktøjerne er specielt egnet til hvis du skal fritlægge nogle objekter der skal bruges i høj opløsning, eller hvor farven ligger meget tæt på baggrundsfarven du prøver at fritlægge fra.

Clipping path
Vector mask
Layer mask

De 3 metoder minder en del om hinanden, og det er svært at sige hvornår man skal bruge hvad, det er noget man lærer med tiden når man ser et billede hvilken metode der er nemmest. Alle 3 kan bruges på de fleste billeder, med mindre vi snakker fritlægning af hår og andre meget fine ting der nærmest går i et med baggrunden.
Til fritlægning af hår og lign. Ting så skal man ud i lidt større processer med mindre man vælger at købe sig til ekstra plugins til photoshop der netop har specialiseret sig i disse ting. Her kan Ezmask anbefales og Corels Knockout værktøj

Find mange andre plugins til photoshop på Adobes egen hjemmeside, der er til alt hvad hjertet begærer
http://www.adobe.com/products/plugins/photoshop/#sort-photo

Hvilken metode er så bedst?

Der findes utallige måder at fritlægge billeder på, og man kan aldrig sige hvilken der er bedst, det kommer i høj grad an på det konkrete billede men ikke mindst også på personen der skal fritlægge, jeg bruger en clipping path til stort set alt jeg skal fritlægge, selvom andre metoder måske var hurtigere, men eftersom jeg har vænnet mig til denne metode så er det den der fungerer bedst for mig.

Jeg håber det gav lidt inspiration til fritlægning.

About the Author: Martin Tygsen

7 Comments + Add Comment

  • ja.. når man først har mestret en metode, så ender det som regel altid med den metode..

    Jeg bruger som regel magic wand og retter så til med viskelæderet på et andet layer så jeg ikke ødelægger billedet…
    En digi-pen kan ikke undværes på den måde ;-) !

    Brian

  • Hej Brian hvis du alligevel har en god digi-pen så synes jeg klart du skal sætte dig ind i at lave clipping paths, det gør at dine billeder bliver langt bedre fritlagt end en magicwand og et viskelæder kan klare for dig.

  • Det er jo nok mere en vanesag ;-) .. jeg har rodet lidt med clipping path før, men kunne ikke rigtig vænne mig til det.. bruger det dog i 3D studio max, men synes stadig det er lidt besværligt…

  • Forresten nogle gode links du har i indlægget her… gode tutorials der er lette at forstå…

  • Er også mest til MagicWand, men bruger også musen til at arbejde med. Heldigvis tager jeg selv de fleste af de billeder jeg har brug for at fritlægge, så jeg finder bare en baggrund der skiller sig ud. Det gør det meget lettere :)

  • Jeg er helt enig i at det at arbejde med paths gør ens arbejde uendeligt meget nemmere, når først man har fået føling med det. Men det tager tid at lære. (lille tip: mens du er i pen-tool, så prøv at se hvad du kan bruge ctrl (flyt punkter) og alt (ændre kurvetype) til.)

    Jeg plejer altid at starte med at lave en forholdsvis grundig path – men istedet for at lave en clipping path, laver jeg bare en regulær maske, og bruger pathen til at definere hvad der skal ‘vises’. På den måde kan jeg f.eks. bruge en brush med lav opacity til at lave delvis gennemsigtighed (hvilket kan være rart f.eks. til hår). Desuden giver det mig mulighed for at blurre de selve maskeringen, hvilket ofte kan give nogle gode resultater.

  • Hej Mads-Peter, det er et rigtig godt tip du kommer med omkring brugen af ctrl, jeg tror det ofte er noget at det der driller nybegyndere med path toolet.

    Du har naturligvis ret i det kan være smart at lave en regulær maske, men så er vi ovre hvor det begynder at blive avanceret for nybegynderen :)

    Tak for din kommentar

Leave a comment