Skrevet af Martin Tygsen i
Tips til optimering den 11. oktober 2009 |
3 kommentarer
Jeg har denne gang hovedsageligt valgt at fokusere på hvordan du kan reducere antallet af efterladte indkøbskurve.
Hvis din shop har en ”hvem er online” funktion, så har du sikkert af og til set at kunder lægger en vare i kurven men aldrig kommer videre. Dette kan skyldes flere ting. Jeg har listet 25 ting der kan være med til at få folk til at gå hele vejen, og dermed øge din konvertering.
- Vis tydeligt hvordan i kontaktes, så hvis der skulle opstå spørgsmål til bestillingen så har kunden nemt ved at kontakte jer.
- Vis et billede af hver varer i kurven så kunden ikke er i tvivl om hvad der er bestilt.
- Vis tydeligt ALLE udgifter kunden bliver pålagt, såsom kortgebyrer, fragt og håndteringsgebyrer.
- Vis hvor lang leveringstiden er på den konkrete ordre.
- Minimer antal sider kunden skal igennem for at kunne handle. F.eks. har mange webshops kun 1 fragtmulighed, men alligevel fylder dette en helt side, hvor kunden skal klikke næste.
- Vis tydeligt en procesbar så kunden altid kan se hvor langt de er i forløbet.
Ex: Kurv -> forsendelse – > betaling -> godkend ordre.
- Kunden må ikke være i tvivl om hvordan de kommer til næste skridt, så sørg for at knappen er tydelig.
- Hvis der opstår en fejl, f.eks. en kunde der har indtastet en forkert mail adresse så sørg for dine fejlbeskrivelser er tydelige og beskrivende, og at de samtidig er skrevet i et sprog hvor det er systemet der påtager sig fejlen frem for kunden.
- Fjern alt støj omkring tjek ud proceduren. Så kunden har fuld fokus på forløbet.
- Det kan være en god ide at tilbyde opsalgs produkter når kunden står i kurven. F.eks. hvis du er en blomsterbutik og kunden har lagt en butik i kurven så kan du vise 2-3 forskellige vaser der passer til det enkelte produkt. Men sørg for at dette ikke tager hele fokussen fra købsprocessen.
- Sørg for at kunden nemt kan klikke tilbage til de produkter de har lagt i kurven ved f.eks. at lade produktnavnet være et link tilbage til produktet. Det gør kunden kan gå tilbage og tjekke evt tvivlsspørgsmål.
- Vis tydeligt din kurv på hjemmesiden, det er ikke nok med et lille link et sted der hedder ”gå til kassen” Nogle brugere ville simpelthen opgive, hvis de ikke kan finde kurven inden for ganske få øjeblikke.
- Det skal være nemt for kunden at slette et enkelt produkt fra kurven eller købe 3 ekstra af en varer der allerede er tilføjet til kurven. Sørg for at vise de nye priser med det samme så kunden er sikker på at kurvens indhold er blevet ændret. Nogle webshops har en ”opdater” knap når man har lavet ændringer i sin kurv, den glemmer folk at klikke på, så lav opdateringerne live.
- Hvis du har et rabatfelt så vær meget varsom med hvordan du formulerer teksten, nogle brugere vil forsøge at udfylde det fordi de ikke ved hvad det er og derved ikke kan komme videre, andre vil blive fornærmet over nogle får rabatter. Så vær varsom med hvordan denne funktion præsenteres. Et godt tip er at kalde den gavekort i stedet for rabatkode.
- Mål på hvor folk hopper fra, her er google analytics goals genialt. På den måde kan du se hvilket step folk hopper fra ved og dermed lave ændringer på denne side.
- Overvej nøje om du sender kunden direkte til kurven når kunden har lagt en vare i kurven, eller om du lader kunden blive på sitet. Sælger du nogle varer hvor hovedparten kun skal have 1 ting kan det godt være en fordel at sende kunden direkte ind til kurven, men sælger du en varer hvor du ved kunderne ofte køber flere ting, så kan det være et irritationsmoment.
- I sammenhæng med 16, så sørg for at gør det tydeligt at folk har lagt en vare i kurven hvis du ikke sender dem direkte til kurven. Se evt. hvordan www.made4men.dk har gjort det.
- Hvis du har kunder fra udlandet – f.eks. Norge, så sørg for kunden har mulighed for at se beløbet i norske kroner. Bare husk at holde dine valutakurser opdateret.
- Sørg for at tilbyde så mange betalingsmuligheder som muligt. Bankbetaling er ikke nok, og paypal er ikke optimalt. Så få en ordentlig gateway og tilbyd både danske og udenlandske kort. Samtidig skal du gøre det meget tydeligt hvilke data der skal indtastes og at det sker på en sikker forbindelse.
- Hvis du kører med PostDanmarks fragtrater og har en vægt på alle dine varer, så kan du med fordel vise for kunden at der f.eks. er 3 kilo op til den næste fragtgrænse, hvilket gør kunden kan ligge en vare mere i kurven uden fragten stiger.
- Sørg for der er et notefelt kunden kan skrive en besked til dig i. det kan være ting som: skal senest sendes inden x dato, må stilles i garagen eller andre ting kunder kan finde på at skrive. Sørg samtidig for kunden ikke er i tvivl om at du får denne besked.
- Reducer alle de felter du ikke har behov for på kundeoprettelsessiden. Du har ikke brug for kundens fax nummer, mellemnavn og andre ting nogle butikker kan finde på at spørge om.
- Hvis du bruger javascript eller lign til at validere på de data kunden skriver ind, så sørg for at de virker problemfrit i alle browsere, også hvis kunden har koblet javascript fra.
- Hvis du selv har adgang til koden kan det være en god ide at opbygge dine input felter med standard navne så diverse auto udfyld programmer automatisk kan udfylde kundens oplysninger.
- Lige inden man bekræfter sin ordre skal man godkende butikkens handelsbetingelser. Hvis disse er lange, kedelige og kryptiske at tygge sig igennem mister du dine kunder. Samtidig sørg for at handelsbetingelserne åbner op i et nyt vindue så kunden nemt kan lukke det ned igen og godkende ordren.
Ja så kom 2.del langt om længe, til de af jer der har prikket lidt til mig og gået og ventet, så beklager jeg meget den lange ventetid. Jeg håber at kunne færdiggøre de 2 sidste del hurtigere.
7. november 2009 at 7:19 PM
Meget spændende liste. Ligemeget hvor meget man har gennemtænk sit betalingsflow, så er der næsten altid et eller andet på sådan en liste man ikke lige havde tænkt over.
Hvad bliver “temaet” i 3. del af de 100 punkter?
9. november 2009 at 1:01 AM
Rigtig fin liste.. Jeg har dog lige lidt kommentarer til et par af punkterne
3. Jeg mener at webshoppen skal indregne kortgebyrer og administration i varens pris, således den eneste yderligere udgift kunden har er fragten.
7. Hertil vil jeg bare tilføje at det ikke er nok at knappen fx hedder “videre”, den skal helst fortælle kunden hvor han kommer hen.
14. Hvis man ikke vil gøre andre kunder sure, kan man evt. også bare benytte besked/kommentarfeltet?
19. Helt enig i at man skal tilbyde så mange betalingsmetoder som muligt, men man skal bare være opmærksom på at e-handelsfonden ikke accepterer bankoverførsel.
Ser frem til del 3 og 4
13. januar 2010 at 8:13 PM
Sikke meget man kan lære…. Super god info, det er virklig noget jeg kan bruge.
Du bliver lige lagt under Favoritter
Hilsen Pia