Jeg faldt forleden over en tråd på et amerikansk forum hvor brugerne diskuterede de bedste tips til optimering af deres webshops. Det gav mig inspiration til at ligge ud med 100 gode tips på bloggen. De vil komme som 25 stk hver uge den den kommende måned.
Mange af disse tips vil blive uddybet i fremtiden, så der er nok at se frem til.
Har du dine egne tips du mener, bør tilføjes på listen, så smid endelig en kommentar.
- Sørg for at der er kontaktinformationer på hver enkelt side, og ikke kun på kontakt eller forsiden.
- Produktnavn, pris og køb knappen skal være synlig på hver produktside uden man skal scrolle ned(Husk at optimere dette ud fra de mest brugte skærmopløsninger).
- Hvis man som besøgende finder en grøn sweater, så sørg for at vise alternativerne tydeligt. Det kunne være andre farver eller andre modeller der minder om. På den måde opfylder du nemmere kundens behov
- Undersøg markedet før du lancerer en ny webshop/produktgruppe – er der overhovedet et marked for produkterne?
- Hvis du giver mulighed for at se et stort billede, så sørg for at billedet også er både stort og i udmærket kvalitet.
- Vis lister med mest solgte, mest viste, bestsellers etc. det inspirerer dine besøgende.
- Sørg for din søgefunktion er tolerant og den løbende bliver ”klogere”. Hvis du ikke har denne mulighed, så overvej om du overhovedet skal have en søgefunktion.
- Betaling med kreditkort skal være nemt og sikkert. Mange er stadig ikke helt dus ved køb med dankort over nettet, så vis tydeligt hvor de finder de forskellige informationer. Fjern alt der kan distrahere og vis tydeligt hvor mange penge der bliver trukket på kundens kort.
- Statistik, statistik, statistik – Mål på alt hvad du laver ellers famler du i blinde. Google analytics og crazyegg er begge 2 gode værktøjer der kan hjælpe dig.
- Sørg for at gennemtænke dit design – et flot visuelt design er ikke altid ensbetydende med en høj konverteringsrate.
- Din webshop skal være optimeret så alle kan se den på tværs af browsere og styresystemer.
- Gør ordrebekræftelse, velkomstmails og andre mails personlige ved hjælp af kundens navn og formuleringen af mailen. Men sørg for det stadig er automatiseret, ellers brækker du nakken når du får succes.
- Vis tydeligt hvad fragten er, inden kunden kommer til kassen/betalingen.
- Fjern alt hvad der er gebyrer og lign og læg det ind som fragt. Kunder kan ikke lide ordet gebyr, da det kan være svært at forholde sig til hvad det indeholder.
- Hvis du har en ”om os” side, så sørg for den er personlig, en omgang standard tekst viser du ikke går op i din egen webshop.
- Alt tekst på sitet skal være fri for åbenlyse stavefejl, grammatik og slåfejl. Desuden kan man hyre en tekstforfatter til de mere essentielle tekster på sitet, for at øge både din konvertering samt have fokus på søgemaskinerne.
- Vær ærlig, lad være med at oversælge dine produkter eller webshoppen. Stå inde for måden den drives på. (Eksempler kunne være falske før priser eller produkttekster der lover mere end produktet kan holde)
- Hvis du skriver telefonnummer på hjemmesiden så sørg for den også bliver taget i de åbningstider der er angivet.
- Brug venner og bekendte til at teste din webshop igennem løbende, man stirrer sig nemt blind når man sidder med den hver dag.
- Dine produktbeskrivelser skal IKKE kopieres fra hverken producenten eller konkurrenten.
- Lyt til dine kunder, tag imod deres kritik og ret dig efter den.
- Dine produktfotos skal sælge din varer, kunden kan ikke røre eller se varen på andre måder. Så hyr en fotograf eller tag et kursus i produktfotografering.
- KISS – ”Keep it simple stupid” er et godt velkendt udtryk, og det holder også når man har en Webshop. Mange føler sig fristet til at tilføje, tip en ven, anmeldelser, ønskelister etc. Men overvej det nøje inden du fylder siden med ekstra funktioner.
- Gør det nemt at gennemføre et køb, det betyder drop kundeoprettelser, giv det evt. som et tilvalg hvis du reelt har noget ekstra at byde på.
- Hvis du kun sælger til 1 land, så sørg for at din side også er hosted i dette land.
Det var så de første 25 stk, de står i usorteret rækkefølge, og sidder du som webshop ejer er det ikke sikkert at alle tips vil være brugbare for dig, men det er vigtigt at man overvejer dem alle, og evt tester nogle af dem af..
3. januar 2009 at 10:34 PM
Rigtig god liste! Der er da helt klart et par punkter jeg slet ikke havde tænkt over.
Glæder mig til at læse resten.
Forresten, hvad var det for en forumtråd du blev inspireret af?
4. januar 2009 at 1:23 AM
Mange tak.
Jeg kan desværre ikke lige huske forumtråden, men jeg leder efter den i mine fortrukne og poster den som reference i indlægget så snart jeg finder den.
4. januar 2009 at 3:58 PM
Super, det lyder godt. Jeg følger nemlig udelukkende med på danske sites, men USA har jo altid været lidt foran, så det kan da være man kan få lidt inspiration ved at følge deres fora.
4. januar 2009 at 4:02 PM
Hej Jacob,
Linket er her: http://www.webmasterworld.com/ecommerce/3363305-2-30.htm
Det kan godt betale sig at følge med på internationale sites, men man skal også huske at der er stor forskel på hvordan amerikanere tænker og hvordan vi dansker tænker. Derfor kan man ikke altid omsætte gode amerikanske ideer til gode danske ideer.
De næste 25 tips der kommer vil udelukkende gå på hvordan man kan optimere mod de mange efterladte indkøbskurve i sin netbutik.
Fortsat god søndag.
4. januar 2009 at 5:10 PM
Tak for linket.
Jeg tror du har ret i at man ikke bare kan overføre gode idéer direkte til det amerikanske marked. Men kan forskellen mellem danmark og usa ikke bare være en “tidsforskel”? Så danskerne på sigt kommer til at tænke og opføre sig ligesom amerikanerne?
Jeg tænker bare på om man kunne få nogle gode idéer fra det amerikanske marked, og så bruge 6-12 måneder på at finpudse dem til sin egen webshop indtil danskerne er klar til idéen. Så er man jo stadig lidt foran sine konkurrenter
Hvilke andre internationale fora følger du ellers med på angående e-handel?
4. januar 2009 at 5:22 PM
Der er mange der siger USA altid er et skridt foran. Det er jeg nødvendigvis ikke enig i. Men når det er sagt så tror jeg du har ret i at man kan tage nogle konkrete ting fra det amerikanske marked og være forud den danske tid.
Så brug endelig tiden på at lure på hvad man gør i udlandet – ikke kun USA. Det kan aldrig skade, og kun være med til at skabe flere gode ideer i hovedet.
Angående hvilke sites jeg følger med i er listen lang. Jeg nævner dog et par stykker jeg er utrolig glad for at læse med på.
http://www.clickz.com/
http://www.getelastic.com/
http://blog.webanalyticsdemystified.com/weblog/
Jeg vil på et senere tidspunkt lave et indlæg med nogle gode links – både danske og internationale.
4. januar 2009 at 6:50 PM
Tak for links. Vil prøve at følge dem lidt og se om man kan finde lidt inspiration.
Eller måske bare noget der kan sætte nogle tanker igang, hvilket nok mest er det man kan bruge det til, som du selv påpeger. Der er jo heller ikke noget sjovt ved bare og kopiere andre folks idéer hele livet
2. marts 2009 at 11:57 PM
“De vil komme som 25 stk hver uge den den kommende måned.”
Hvad betyder denne sætning helt præcist?
Blev lidt nødt til at drille lidt, men jeg venter altså spændt på de 25 tips om hvordan man undgår forladte indkøbskurve i shoppen
7. marts 2009 at 6:09 PM
Ja jeg ved godt det står skidt til
Jeg har simpelthen så travlt med at arbejde at min blogger halter alt for meget. Det værste er at artiklerne er skrevet de skal bare lige gennemgåes og derefter smides op.
God weekend
7. marts 2009 at 6:34 PM
Jeg kan da godt læse korrektur, hvis det er?
8. april 2009 at 12:23 PM
Jeg kan naturligvis ikke være mere enig i punkt 9. Dog er det en lidt overfladisk tilgang. CrazyEgg er et super fedt værktøj når man har det konkrete behov. Men det skal betragtes som supplement til fx Google Analytics, Indextools eller SiteCatalyst. Det kan man læse meget mere om på mit site
I øvrigt, i forhold til inspiration fra udlandet, så er det faktisk spændende at læse jobbeskrivelserne og kravene vedr. jobs i udlandet inden for denne branche. Der gemmer sig interessante vinkler, programmer, metoder og andet til tider.